Manuskript til kort video: spørgsmål at stille dig selv først
En tjekliste du kan gå igennem, inden du beslutter dig for at skrive manuskript til en kort video eller billedserie: idé, vending, afslutning, længde og hvem der ser den.
6 min. læsetid
Har historien en begyndelse, du kan sige på ét åndedrag?
Første punkt på listen er det mindste: kan du sige, hvad din korte video handler om, i en enkelt sætning uden bindeord? Når jeg underviser i redaktionel planlægning, ser jeg ofte kursister starte med et emne og håbe på, at historien dukker op undervejs. Et emne er ikke en historie. Emnet er for eksempel gamle cykler, historien er den dag, du fandt stellet i et skur og besluttede dig for at gøre det kørende.
Prøv at skrive begyndelsen ned, som om du fortalte den til en nabo. Hvis du skal forklare i lang tid, før nogen forstår, hvorfor de skal blive, er begyndelsen sandsynligvis for kompliceret til et kort format. Skær væk, indtil der er én ting tilbage, som en fremmed kan se for sig.
Tag derefter stilling til, hvor begyndelsen skal ligge. I korte formater er der ikke plads til opvarmning. Mange af de manuskripter, vi arbejder med på kurset, bliver bedre, når første sætning slettes, fordi den egentlige begyndelse lå i den næste.
- Kan emnet siges i én sætning?
- Er der et konkret øjeblik, billedet kan vise?
- Kan første sætning slettes uden tab?
Hvor ligger vendingen, og er den ægte?
En vending behøver ikke være en overraskelse. Det kan være et sted, hvor noget ændrer sig: du tror, at opskriften er ødelagt, men så viser det sig, at den bliver bedre. Før du beslutter dig for at gå videre med manuskriptet, så find vendingen og sæt en finger på den. Kan du ikke pege på den, har du formentlig en beskrivelse og ikke en fortælling.
Spørg dig selv, om vendingen er sand. Det er fristende at pynte for at få et sted at dreje, men læsere og seere mærker det hurtigt, når en vending er sat på udefra. Den ærlige, lille vending slår som regel den opstyltede.
Tjek også, om vendingen kommer tidligt nok. I en video på under et minut bør den ligge omkring midten, så der er tid til at lade den virke. I en billedserie svarer det til billede tre eller fire, ikke det sidste.
- Kan du pege på det sted, hvor noget skifter?
- Er vendingen noget, der faktisk skete?
- Ligger den omkring midten af forløbet?
Hvordan slutter det, og hvad skal den, der ser det, tage med?
Slutningen er ofte det, kursisterne skynder sig mest med. Resultatet er en afslutning, der enten hænger i luften eller forklarer pointen en gang til. Spørg i stedet: hvad skal den, der ser det, sidde med bagefter? En følelse, et billede, en lille handling? Vælg én ting.
En god slutning i et kort format er ofte et sidste konkret billede eller en enkelt sætning, der giver mening på ny i lyset af begyndelsen. Du behøver ikke opsummere. Hvis du har fortalt det godt, ved den, der ser med, allerede, hvad det handlede om.
Læg mærke til, om slutningen er en opfordring. Det er helt i orden at bede folk om noget, men sørg for, at det ikke overdøver historien. Skriv slutningen, før du optager, så du ved, hvad du bevæger dig hen imod.
- Hvad skal seeren sidde med bagefter?
- Gentager slutningen blot det sagte?
- Er slutningen skrevet, før du optager?
Passer længden til formatet og til dine ressourcer?
Et manuskript til en kort video er kort af en grund, og det skal også passe til det, du realistisk kan nå. Tæl ordene: tal i roligt tempo fylder omkring 130 ord et minut, så en video på 45 sekunder rummer cirka 90 ord. Er dit manuskript længere, må du skære, ikke tale hurtigere.
Tænk også på, hvad der skal til at lave det. Kræver manuskriptet tre lokationer, fire personer og specialudstyr, så overvej, om en enklere udgave kan fortælle det samme. På kurset øver vi med manuskripter, der kan optages med en telefon i løbet af en eftermiddag.
Til billedserier gælder det samme med andre mål: hvor mange billeder kan du tage, og hvor mange tegn tekst kan hvert billede bære? Fem gode billeder med en klar rækkefølge fortæller mere end tolv ens.
- Tæl ordene og sammenlign med tiden
- Kan det optages med det udstyr, du har?
- Er rækkefølgen af billeder bestemt på forhånd?
Hvem ser det, og hvad ved de i forvejen?
Skriv til én bestemt person, ikke til alle. Det kan være en kollega, en ven eller en nabo, der interesserer sig for emnet, men ikke kender detaljerne. Hvad skal forklares for dem, og hvad kan du springe over? Fagudtryk, forkortelser og interne vittigheder falder let ind i manuskriptet uden at man lægger mærke til det.
Læs manuskriptet højt for en, der ikke har hørt om projektet. Hvis personen stopper dig for at spørge, hvad noget betyder, så har du fundet et sted at rette. Det er en billig test, som kræver ti minutter og et venligt øre.
Overvej også, hvor seeren møder videoen. Ser de den med lyd eller uden? Mange ser korte videoer uden lyd, så tekst på skærmen og tydelige billeder bør bære historien alene.
- Hvem skriver du til, helt konkret?
- Hvilke fagord skal ud eller forklares?
- Kan historien forstås uden lyd?
Er der hensyn, du skal tage, før du skriver videre?
Før manuskriptet bliver til optagelser, så tjek, hvem og hvad der optræder. Viser du andre mennesker, skal du have deres samtykke. Bruger du musik, billeder eller tekst fra andre, skal du vide, om du må. Det er lettere at tage stilling nu end efter, du har brugt en weekend på at klippe.
Tjek også, om det, du fortæller, kan stå for en kritisk læsning. Er der påstande, du ikke har kilde til? Så skriv dem om, eller drop dem. Ansvarlig publicering er et selvstændigt forløb hos os, men de første spørgsmål hører hjemme allerede i manuskriptet.
Til sidst: er du klar til at lave det? Hvis svaret på de fleste af spørgsmålene ovenfor er ja, så er manuskriptet værd at gå videre med. Hvis ikke, har du sparet dig selv tid.
- Har alle, der vises, givet samtykke?
- Har du ret til musik, billeder og tekst?
- Kan påstandene i manuskriptet dokumenteres?
En tjekliste afgør ikke, om dit manuskript er godt, men den viser, hvor du skal kigge. Har historien en begyndelse, en vending og en slutning, passer længden til formatet, og ved du, hvem du skriver til og hvilke hensyn der gælder, så er du klar til at optage. Mangler et af punkterne, er det bedre at rette nu, mens det kun koster et par sætninger på papir.
Læs også på bloggen
-
Må jeg vise andre i min video? Svar på det mest stillede spørgsmål
Kursister spørger oftest, om de må filme og vise andre mennesker. Her gennemgår jeg samtykke, ophavsret og hensyn, så du kan tage en rolig beslutning før publicering.
-
Fra kalender til kladde: de værktøjer vi bruger til indholdsplanen
Mette viser, hvilke simple redskaber vi bruger, når kursister bygger en indholdsplan: kalender, temakort og en fast ugerytme, der er til at holde til.
-
Da Lise spurgte, om hun måtte vise sin nabo
En kursists historie om et lille videoklip fra baghaven, et ubesvaret samtykke og de spørgsmål, vi stillede, før klippet blev lagt ud. Et eksempel på ansvarlig publicering i praksis.