Fra kalender til kladde: de værktøjer vi bruger til indholdsplanen

Papir før programmer

Når kursisterne på forløbet om redaktionel planlægning skal i gang, rækker jeg dem sjældent et digitalt værktøj først. Vi starter med et ark papir og en blyant. Det lyder gammeldags, men det har en praktisk grund: på papir kan du ikke gemme dig bag funktioner, og du ser hurtigt, hvor meget plads der reelt er i din uge. Vi tegner fire kolonner for fire uger og skriver kun én ting i hver: hvad vil jeg fortælle, og hvem vil jeg fortælle det til. Det tager en halv time. Bagefter flytter mange planen over i en gratis kalender på telefonen, men beslutningerne er allerede truffet. Værktøjet er bare en lomme, planen ligger i.

Jeg har set kursister bruge uger på at vælge den rigtige app og aldrig nå til selve planlægningen. Derfor holder vi os til det, du allerede har ved hånden: en kalender, et notatprogram og et regneark, hvis du bryder dig om rækker og kolonner. Alt andet kan vente, til du ved, hvad du faktisk mangler. Det er også en rolig måde at lære på. Du behøver ingen forkundskaber, og du kan bruge de samme redskaber, når du senere planlægger video, billedserier eller korte tekster.

• Papir og blyant til første udkast
• En almindelig kalender på telefonen
• Et notatdokument til idéer
• Et enkelt regneark, hvis du foretrækker det

Temakort: tre spørgsmål pr. idé

Det mest brugte redskab på forløbet er det, vi kalder et temakort. Det er et lille kort eller en notits med tre spørgsmål: Hvad er pointen? Hvem skal have glæde af den? Hvad kræver den af mig i tid? Hver idé får sit kort, og kortene lægges på bordet, så du kan flytte rundt på dem. Det tredje spørgsmål er det, de fleste springer over. En idé kan være god og alligevel ligge ud over, hvad du kan nå en tirsdag aften. Når tiden står skrevet på kortet, bliver det tydeligt, hvilke idéer der skal i denne uges plan, og hvilke der må vente.

Temaerne samler vi bagefter i større grupper. Tre eller fire temaer er nok til en måned, og de giver planen en rød tråd. En kursist, der fortæller om sin lokale køkkenhave, kan for eksempel have temaerne jord, høst, opskrifter og redskaber. Så ved hun, hvad hun skal kigge efter, når hun går ud i haven med telefonen. Kortene bliver brugt igen og igen. Når en idé er brugt, rykker den til en bunke for færdige, og de bliver ofte inspiration til en opfølgning.

• Hvad er pointen med idéen?
• Hvem har glæde af den?
• Hvor lang tid kræver den?

En rytme, du kan holde

Rytme handler om, hvor ofte du udgiver, og her er min enkleste regel: vælg en takt, der føles lidt for let. Mange kursister kommer med en plan om at udgive hver dag og opgiver efter ti dage. Hvis du i stedet lover dig selv to opslag om ugen, er der plads til, at hverdagen kommer på tværs. Vi regner baglæns. Hvor mange timer har du til rådighed på en almindelig uge, og hvad koster et opslag i optagelse, klip eller tekst og kontrol? Svaret afgør rytmen, ikke omvendt. Det er et nøgternt regnestykke, men det sparer mange for skuffelser undervejs.

Sæt også faste dage til faste opgaver. Mandag til idéer, onsdag til optagelse, fredag til klip og planlægning af næste uge. Når opgaverne har deres egne dage, skal du ikke bruge energi på at beslutte, hvad du skal i gang med. Du møder op og begynder. Planen siger intet om, hvor mange der ser dit arbejde. Den siger kun, at du får det lavet, og at du har tid til at gøre det ordentligt.

• Start med en takt, der føles for let
• Regn timerne ud, før du lover noget
• Giv hver opgave sin faste dag

Luft i kalenderen

Et af de redskaber, der overrasker kursisterne mest, er den tomme plads. Vi lægger bevidst en buffer ind i hver uge, typisk en halv dag, hvor der ikke står noget. Den bruges, når en optagelse skal tages om, når vejret driver en udendørsscene væk, eller når du bare er træt. Uden luft går planen i stykker ved første forstyrrelse, og så er det let at give op. Med luft kan den bøje sig. Jeg foreslår også, at du planlægger en lille reserve af færdigt materiale, et opslag eller to, du kan bruge, hvis en uge går skævt.

Bufferen er også plads til efterrefleksion. Når ugen er slut, bruger vi ti minutter på at kigge tilbage: hvad tog længere tid end forventet, og hvad gik hurtigere? Svarene skriver du ned og bruger til næste uges tidsoverslag. Efter en måned har du en ret præcis fornemmelse af din egen arbejdstakt. Det er ikke effektivitetstænkning for dens egen skyld. Det handler om, at planen skal passe til dit liv, ikke til et ideal.

Dokumentér, så du kan genbruge

Til sidst er der et redskab, som kræver næsten ingenting: et logbogsark. Hver gang du har udgivet noget, noterer du dato, tema, hvor lang tid det tog, og én ting, du ville gøre anderledes. Fire linjer er nok, og du kan skrive dem i samme dokument som resten af planen. Logbogen gør to ting. Den giver dig et ærligt billede af, hvad du har lavet, så du ikke bare husker de uger, der gik skidt. Og den gør det let at genbruge idéer, for du kan se, hvilke temaer der gav dig lyst til at fortsætte.

På forløbet gennemgår vi logbøgerne sammen i små grupper. Det er ikke en vurdering af kvalitet, men en snak om rytme og tid. Nogle opdager, at de bruger dobbelt så lang tid på klip som på optagelse, og flytter deres dage derefter. Andre ser, at et tema fylder for meget og skærer det ned. Over tid bliver logbogen din egen lille håndbog i, hvordan du arbejder bedst.

• Dato og tema
• Tidsforbrug
• Én ting, du vil ændre