Indholdsplan til efteråret: sådan får du ro i kalenderen
En realistisk plan for de kommende måneder starter med få temaer og en rytme, du kan holde. Søren Lindberg gennemgår, hvordan efteråret kan bruges til at bygge den.
5 min. læsetid
Efteråret er et godt tidspunkt at lægge en plan
Når dagene bliver kortere og kalenderen fyldes op, er det fristende at vente med planlægningen til nytåret. Jeg plejer at sige det modsatte til kursisterne: de kommende uger er netop dem, hvor en plan gør mest gavn, fordi du allerede kan mærke, hvor lidt tid der er til overs. En indholdsplan handler ikke om at producere mere. Den handler om at beslutte på forhånd, hvad du vil fortælle, så du ikke skal finde på det fra bunden, hver gang du sætter dig ved computeren.
I redaktionel planlægning begynder vi med et ærligt spørgsmål: hvor mange timer har du reelt om ugen? Svaret er ofte to eller tre, og så skal planen være bygget til to eller tre timer. En plan, der kræver ti, bliver opgivet inden for en måned, og så står du med dårlig samvittighed i stedet for indhold. Start derfor med tiden, ikke med ambitionerne.
Vælg få temaer, du kan blive ved med at fortælle om
Et tema er en ramme, ikke et enkelt opslag. Hvis du fortæller om lokalhistorie, kan temaet rumme gamle billeder, korte interviews og små film fra gaden. Vælg to eller tre temaer for efteråret og lad hvert tema have sin egen uge eller sit eget rum i planen. Det giver dig noget at vende tilbage til, når idéerne tørrer ud, og det gør det lettere for andre at forstå, hvad du står for.
Mange vælger for mange temaer, fordi de er bange for at kede nogen. Resultatet bliver ofte, at ingen af dem får tid nok til at udvikle sig. Prøv i stedet at skrive tre temaer på et stykke papir og stryge det, der føles mest forceret. Det, der er tilbage, er sandsynligvis det, du faktisk har lyst til at arbejde med hen over mørketiden, og lysten holder længere end gode forsæt.
- Skriv højst tre temaer ned
- Giv hvert tema en fast plads i ugen
- Stryg det tema, der føles mest tvunget
Find en rytme, der passer til dine uger
Rytme betyder, hvor ofte og hvornår du udgiver, og den skal passe til dit liv frem for til en manual. En kortvideo hver anden uge, holdt i gang i hele efteråret, er bedre end fem på én uge efterfulgt af tavshed. Når rytmen er fast, ved du også selv, hvornår du skal optage, klippe og skrive tekst, og det gør arbejdet mindre uoverskueligt.
Læg gerne dine udgivelser på dage, hvor du har overskud, og undgå de uger, hvor arbejde eller familie fylder mest. Mange kursister opdager, at november er tung, fordi alt skal nås før jul. Planlæg derfor en lettere rytme dér, og tag højde for det allerede nu. Det er ikke at give op, men at kende sin egen kalender, og det er en del af håndværket.
Byg luft ind, så planen kan bære uforudsete uger
En plan uden luft knækker ved første sygedag. Jeg anbefaler, at du lader hver fjerde uge stå tom eller kun fyldt med noget, du allerede har lavet. Den uge bruger du til at indhente, gentænke eller bare hvile. Det lyder som spild, men det er den uge, der får resten til at holde, fordi du ikke skal bruge energi på at bekymre dig om, hvad du har misset.
Husk også, at ting tager længere tid, end du tror. Et manuskript på tre linjer kan føre til en times omskrivning, og en kort video skal have lyd, tekst og et par klip, før den er klar. Læg en halv gang til din første tidsregning, og se, om den passer bagefter. Efter et par uger har du dit eget tal at regne med.
- Lad hver fjerde uge være tom
- Regn med en halv gang mere tid
- Gem færdigt materiale til travle uger
Skriv planen ned, så den kan bruges i hverdagen
En plan, der kun findes i hovedet, bliver hurtigt glemt. Brug et ark, en kalender på væggen eller et simpelt regneark med fire kolonner: dato, tema, format og status. Du behøver ikke noget avanceret værktøj, og de gratis muligheder rækker langt. Det vigtige er, at du kan se hele efteråret på ét blik og flytte rundt, uden at noget går tabt undervejs.
Når planen er skrevet, så læs den højt for dig selv. Lyder den realistisk? Kan du se dig selv gøre det en tirsdag aften i november? Hvis svaret er nej, er den for stor. Skær den ned, indtil den føles næsten for let, for det er den størrelse, de fleste faktisk kan holde. Du kan altid bygge mere på, når du har fået fodfæste.
Gennemgå planen undervejs og justér med omtanke
Planlægning er ikke en gang for alle. Sæt et fast tidspunkt hver måned, hvor du kigger på, hvad der virkede, og hvad der trak tænder ud. Brug ikke kun tal til at vurdere det. Spørg dig selv, om du havde lyst til at lave det, og om du var tilfreds med resultatet, når det var færdigt. De svar er mere brugbare end noget, en kurve kan fortælle dig.
Når du justerer, så ændr én ting ad gangen: temaet, rytmen eller formatet. Ændrer du alt på én gang, ved du ikke, hvad der gjorde forskellen. Og husk, at ingen plan kan love dig et bestemt publikum. Den kan kun give dig ro, overblik og vane, og det er rigeligt til at komme godt gennem de kommende måneder.
- Sæt en fast månedlig gennemgang
- Ændr kun én ting ad gangen
En god indholdsplan for efteråret er lille nok til at blive fulgt. Vælg to eller tre temaer, find en rytme, der passer til dine uger, og lad ugerne have luft. Skriv det ned, og se på det igen, når måneden er gået. Du lover ikke dig selv noget om rækkevidde, men du giver dig selv en vane, som du kan bygge videre på, når mørket letter og foråret nærmer sig.
Læs også på bloggen
-
Hvad koster ansvarlig publicering, og hvad bestemmer prisen?
Ansvarlig publicering handler mest om tid, ikke om dyre værktøjer. Jonas gennemgår, hvad der driver omkostningen, når du viser andre mennesker, billeder og kilder frem.
-
Manuskript først eller billeder først: to veje til en kort fortælling
Skal du skrive manuskriptet, før du optager, eller finde billederne først og skrive bagefter? Jonas sammenligner de to arbejdsgange og peger på den, der passer de fleste begyndere bedst.